MJØD ER EN AF VERDENS ÆLDSTE DRIKKE

Faktisk ved man ikke med sikkerhed hvor gammel mjød er, men der er dog fundet sikre beviser for mjøds eksistens i både egyptiske og kinesiske grave der er mange tusinder af år gamle. Desuden er der formodninger om, at mjød har været brygget siden mennesket begyndte at holde bier, optil 40.000 år siden.

De fleste i Danmark kender mjød fra historietimerne hvor der snakkes om mjød som en vikingedrik man drak sammen med øl, dette føre til, at mange tror mjød er en form for øl. Dette er naturligvis forkert. Øl er brygget på korn, imens mjød er brygget på honning.

Når man drak det sammen eller samtidigt, skyldes det, at mjød er langt dyre at lave end øl, så for at spare, valgte mange vikinger at blande lidt mjød i deres øl, så øllen blev bedre og den dyre mjød kunne strækkes længere. Faktisk var det ofte kun konger og rige stormænd der drak mjøden rent, da det simpelt hen var for dyrt for andre. Processen med at brygge en mjød starter på samme måde i dag, som for flere tusinder af år siden.

Man tager noget honning og noget vand, eventuelt nogle krydderier, det koger man så. Lader det køle af. Herefter tilsættes gær. Så lader man bryggen stå i typisk en tre måneder til den er holdt op med at gære, det kan man se ved at bryggen har bundfældet og er blevet klar i farven. Så overføres den klare del af bryggen til en modningstank, og man venter til den har modner nok. Herefter tager man igen den klare del af bryggen og tapper på flaske.

THORS KVÆDEMJØD BLIVER TIL

Har man brugt den rette mængde honning, de rigtige krydderier og givet bryggen den tid den skal bruge. Så har man nu en god mjød. Historien om Nordic Mjød startede med, at vi var på middelalder marked, hvor vi smagte noget mjød. Vi havde inden vi tog på marked læst om mjød, og vi var derfor meget nysgerrige. Mjød lød som en sød og behagelig drik. Men vi blev slemt skuffede. De fleste af de mjød vi smagte var tørre, bitre eller sprittede – så vi blev enige om, at det kunne vi gøre bedre.

Det startede så en 12 år lang rejse ind i mjød brygningens historie, med mange eksperimenter, mange fiaskoer og mange succeser. For 2 år siden kom så den dag, hvor Thors kvædemjød blev til. Vi valgte at bruge kvæde og kamille til bryggen, fordi begge dele kunne skaffes i vikingetiden. I gamle dage foregik bryg processen ikke meget anerledes end i dag.

Det startede selvfølgelig med at Honningen blev samlet ind fra bistader, regulær biavl kendes med sikkerhed fra 1200 tallet, men har formentligt fundet sted i Danmark fra den sene jernalder og frem. Herefter blev krydderierne samlet ind i skoven, på markerne eller købt på markeder. En gryde, nogle træfade (tønder) og alle ingredienserne blev gjort klar, et bål blev tændt og vandet hentet.

Gryden blev sat over bålet, vandet hældt i, og sat til at koge. Når vandet kogte tilsatte man honningen. Der skulle nok i, til at brygmesterens brygsten kunne flyde. Brygstenen var en sten bundet til et stykke træ, hvis formål det var, at sikre at sukkermængden i bryggen var den samme som den plejede at være. Hver brygmester havde sin opskrift og sine måle redskaber. Derfor kunne bryggen ikke kopieres. Når honning vandet kogte begyndte man at skumme bryggen, og lidt efter lidt tilsatte brygmesteren de krydderier og ingredienser som var blevet forberedt til bryggen.

EN HISTORISK PROCES

Når brygmesteren var tilfreds med smagen lod man ilden gå ud, og bryggen fik lov til at køle. Imens det skete tog man noget af bryggen fra så det kunne køle hurtigere. Så tilsatte man enten lidt af en igangværende bryg eller man tog nogle bær eller frugter som var begyndt at gære. Dette krævede som regel at man observerede på hvilke bær der gjorde fuglene fulde. Dette startede gæringen. Når så resten af bryggen var afkølet blev den allerede gærende bryg tilsat, og bryggen blev rørt kraftigt rundt så den kunne blive iltet.

Herefter blev den hældt på de træfade som stod klar. Tønderne blev så sat med spundshullet opad (det hul midt på en tønde) hullet fik lov at stå åbent kun dækket af en våd klud. Hver dag blev kluden fjernet, hullet proppet og bryggen rystet. Så blev proppen taget ud, og bryggen fik lov til at skumme over. Så blev der hældt kogt vand ned i tønden til, den igen var fyldt og spundshullet blev igen dækket med en våd klud.

Efter 3 måneder blev bryggen sat ud i kulden så den kunne klares, dvs bundfælde så mjøden blev klar i farven, herefter blev den hældt over på et nyt fad, denne gang gennem et klæde, så det sidste bundfald og urenheder kunne filtreres fra. Nu skulle bryggen modnes. Dette kunne tage år. Men var ventetiden værd.

Ofte stillede man bryggen udenfor når frosten kom. Dette var for at frysedestillere mjøden. Om man den gang vidste hvad der sket vides ikke, men sagaerne fortæller mange historier om, at mjøden gjorde enhver til en mægtig skjald, idet de søde dråber fik tungen på geled.

Selve processen med at frysedestillere er ret simpel. Når mjøden står i kulden, vil vandet fryse til is, og alkoholen holde resten af mjøden flydende. Typisk kan man få hævet alkohol procenten fra ca 12-14% og op til 19-22%.